Hvorfor NØJES vi med?
Jeg har igennem meget af mit liv og når jeg har kigget i bagspejlet, fundet ud af, at jeg ret tit har nøjes med eller slået mig til tåls med en situation eller i en relation. Mange gange og i mange forskellige situationer har det været et godt match til at begynde med, det er derfor de forskellige mennesker og situationer er i vores liv. Men når man så vokser – udvikler sig og får mere og mere selvindsigt og healet flere og flere issues i de dybe lag. Hvorfor bliver man så ved at blive i de situationer /relationer som man har?

Tit i meget længere tid (fordi man ikke spotter det selv) end godt er – altså for en selv. Det er her vores historier kommer frem og bliver til overbevisninger, fordi alternativet er som altid usikkert, utrygt og det kan skabe frygt. En masse af det foregår på det ubevidste plan i vores hjerner. Vi opdager tit igengang selv, at vi laver eller brygger disse historier, vi tror og er overbeviste om, at det er vores sandhed og vores oprigtige meninger. Men hvis og når man så bryder ud af relationen eller situationen, så ser man med sit tilbageblik, at det faktisk var en historie man havde fortalt sig selv for, at blive der hvor man var.

Men det er godt at spotte de historier, for tit er de historier en del af et mønster man har, og når man kan se, at det bare var en historie man havde overbevidst sig selv om, så kan man dykke ned i den og finde mønstre og uhensigtmæssige overbevisninger og begynde på, at omprogrammere sin hjerne, sine vaner og derved ændre adfærdsmønster. For når man nøjes med eller slår sig til tåls med, så ligger her flere ubevidste overbevisninger nedenunder, men en af det største er nok, at man ikke føler sig fortjent til mere eller man ikke er værdig til andet, måske elsker man ikke sig selv nok eller ikke kender til en dyb og oprigtig selvkærlighed…… Mange ting kan der ligge herunder og der skal graves lidt inden man måske finder roden af overbevisningen, men kan man ikke selv må man finde den hjælp som man har brug for hos en som kan “se” igennem alt ens BS og historier. Men tit skal vi lige igennem det man nogle gange – bagefter – kalder at nøjes med. At slå sig til tåls med noget der holder en tilbage eller holder en nede. For hvem ville ikke lige sige et lille “uh” og få et sug i maven inden de folder sig helt ud og giver sig selv lov til at være ALT det man kan være i dette liv?

Men det kræver mod, at gå andre veje, at gøre noget andet end ens venner og familie måske syntes man “bør” gøre. At gå imod strømmen er ikke altid let, men inderst inden VED man godt, hvornår skridtet skal tages og er man i tvivl så er man egentligt slet ikke i tvivl. Men igen det kræver mod og med mod følger sårbarhed og med at føle sig sårbar kommer usikkerhed og frygt tit ind i billedet……. Men det er et helt kapitel i sig selv – mod = sårbarhed.

Kærlig hilsen
Loise